Danske daginstitutioner mangler i dag 4000 pædagoger. Ifølge eksperter og BUPL er det et alarmerende tal, som de frygter vil stige. I sidste ende går det ud over børns trivsel og udvikling.

Af Imke Oosterhof og Sofie Milde

På en bænk omkranset af nyudsprungne, grønne træer sidder 65-årige Karin Hvid Nielsen. I baggrunden høres sagte børnestemmer. Daginstitutionen hun arbejder i, gemmer sig bag træerne. Karin har været pædagog i 39 år og brænder stadig enormt for faget. 

Men Karins hverdag er præget af et udbredt samfundsproblem: Der mangler pædagoger. Et problem, der i sidste ende rammer børnene.

Karin oplever at stå som den eneste uddannede pædagog på en stue sammen med to pædagogmedhjælpere. Det går ifølge Karin ud over fagligheden og kvaliteten:

“Jeg kan styrke pædagogmedhjælperne gennem min pædagogiske uddannelse. Jeg har ret til, og jeg vil til enhver tid tage min ret til, at lære fra mig. Men de kan ikke erstatte vores rolle. Det vil jeg til enhver tid sige.”

Pædagogmedhjælperne gør ifølge Karin et godt stykke arbejde, men den faglige værktøjskasse har kun uddannede pædagoger. Karin mener, at den pædagogiske uddannelse er helt afgørende for at sikre børns udvikling og trivsel.

“Faget kan ikke dø. Vi kan ikke undværes. Men antallet af pædagoger minimeres, og det har selvfølgelig konsekvenser,” siger Karin.

Samfundet mangler akut pædagoger

Danmarks største fagforening og A-kasse for pædagoger, BUPL, mener, at der akut mangler 4000 pædagoger. De har udregnet manglen ud fra, at der i 2019 var en pædagogandel på 60 procent i daginstitutioner på landsplan. Procentandelen var det niveau, andelen af pædagoger lå på, inden det begyndte at falde i 2019. 

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er kun 49,07% af de ansatte i daginstitutioner ansat i en fuldtidsomregnet pædagogstilling i 2022. Tallet ligger langt under den standard på 60 procent, som BUPL bruger i deres beregninger af pædagogmanglen. 

Torben Næsby, som har en ph.d. i kvalitet i dagtilbud, er enig i, at en mangel på 4000 pædagoger er et retvisende tal:

“Det er min klare vurdering, at en procentandel af pædagoger på omkring 60 procent i en daginstitution er helt nødvendig for at sikre høj kvalitet. Hvis det er under, er der risiko for, at kvaliteten falder, og det får konsekvenser for børnene.”

Han peger ligeledes på, at det kræver en pædagogisk uddannelse at aflæse børn korrekt og støtte dem der, hvor de har brug for det. Hvis der ikke er nok pædagoger til at sikre det, er det problematisk. 

Pædagogmanglen er et reelt problem i Danmark. Det underbygger Charlotte Ringsmose, autoriseret psykolog og forsker i kvalitet i børns opvækstbetingelser. Charlotte Ringsmose tager skridtet videre og siger: 

“Vi mangler medarbejdere, der er uddannet i at arbejde med børn i daginstitutioner. Dem mangler vi, og dem skal vi have 100 procent af i en institution.”

Manglen bliver ligeledes understreget i en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Rapporten peger på, at der mangler uddannede pædagoger i dag. Derudover belyser den også, at problemet kun ser ud til at vokse. EVA bygger deres resultater på en surveyundersøgelse blandt kommunale dagtilbudschefer. Alle 98 kommuner i Danmark er blevet spurgt, og 82 dagtilbudschefer har svaret på spørgeskemaet. 

Problemet stiger, når ansøgertallet falder

Manglen på faglærte pædagoger i daginstitutioner opstår, fordi ansøgertallet til pædagoguddannelsen gennem de seneste år er faldet. 

Tal fra Undervisnings- og Forskningsministeriet viser, at antallet af ansøgere, der i 2024 har søgt ind på pædagoguddannelsen på kvote 2 som førsteprioritet, er faldet med 13 procent fra 2023 til 2024. Ifølge Jan Frederiksen, der er forsker i rekruttering og uddannelsesvalg for professionsuddannelserne, har tendensen stået på i flere år.

Han forklarer, at manglen på ansøgere er pædagoguddannelsens væsentligste problem, og fravalget af uddannelsen skyldes tre hovedårsager. 

“Pædagoguddannelsen er en profession, der ikke har særlig høj status. Der er nogle cirkelslutninger, at hvis dem der søger ind på uddannelsen ikke er dem, der klarer sig bedst akademisk, så skabes der en fortælling om, at det ikke er særlig svært at komme ind på pædagoguddannelsen,” nævner Jan Frederiksen som den første årsag.

Han peger på ringe arbejdsvilkår og lav løn som den næste årsag, da pædagoguddannelsen hverken muliggør en høj livstidsindtægt eller store karrieremuligheder. Dertil kommer den tredje hovedårsag, der ifølge Jan Frederiksen er, at færdiguddannede pædagoger skifter karriere, fordi de ikke har mulighed for at opleve deres arbejde som tilstrækkeligt meningsfuldt.

Danmarks Evalueringsinstitut udgav i 2023 en rapport over kommende studerendes overvejelser om at vælge eller fravælge de fire største professionsbacheloruddannelser, heriblandt pædagoguddannelsen. 

Rapporten kaster lys over nogle af årsagerne til, at kommende studerende i 2022 overvejede pædagoguddannelsen for derefter at fravælge den. Respondenterne har kunnet angive flere årsager.

I pædagogernes fagforening, BUPL, bliver det faldende ansøgertal til pædagoguddannelsen også set på med bekymring.

“Når færre og færre vælger pædagoguddannelsen, opstår pædagogmanglen. Og så er der pædagoger, der går på pension, og mange der arbejder deltid, fordi de synes, arbejdet er for hårdt til fuldtid. Samlet set får det pædagogmanglen til at vokse og det er et problem,” lyder det fra Johnny Gaardsdal, der er faglig sekretær og medlem af forretningsudvalget i BUPL.

Pædagogmanglen fodrer branchens rekrutteringsproblem

Når den stigende mangel på pædagoger i samfundet bidrager til branchens allerede rødglødende rekrutteringsproblem, får det karakter af en blindgyde.

Rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut om at sikre pædagoger i daginstitutionerne peger på, at pædagogmanglen kun ser ud til at stige i fremtiden. 

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udkom i marts 2024 med en rapport over rekrutteringssituationen på landsplan. Det fremgår i rapporten, at pædagoguddannelsen oplevede en forgæves rekrutteringsrate på 27 procent i landsgennemsnit i perioden juni 2023 til november 2023. Værst var problemet i Region Hovedstaden, hvor tallet var på 43 procent. 

Pædagogmanglen går ud over børnenes trivsel

Faldet i mængden af ansøgere til pædagoguddannelsen rammer ikke kun andelen af faglærte pædagoger i daginstitutionerne. Det rammer allermest dem, pædagogerne er til for. Nemlig børnene i daginstitutionerne. 

I rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut om kommunernes indsatser for at sikre nok pædagoger i vores daginstitutioner, understreges konsekvensen af problemstillingen. Det fremgår af rapporten, at en mangel på pædagoger truer børns trivsel og udvikling. 

Ifølge rapporten er der en klar sammenhæng mellem veluddannede pædagoger og kvaliteten i daginstitutionerne. Hvis en daginstitution skal være af høj kvalitet, hvor børn trives og kan udvikle sig, forudsætter det dygtige og veluddannede pædagoger.

Når en daginstitution mangler pædagoger, er der ifølge ekspert Charlotte Ringsmose masser af grund til bekymring på børnenes vegne.

“Børnene rammes af manglende udviklingsmuligheder og trivselsmuligheder ved mangel på pædagoger. Hvis man er uddannet, så er man bedre i stand til at være sammen med børnene på en måde, så de udvikler sig bedre, trives bedre, lærer bedre og får en bedre sproglig udvikling.”

Hun peger på, at uddannelse er en af de væsentligste faktorer for en daginstitutions kvalitet. Jo højere en pædagogisk uddannelse personalet har, desto mere stiger kvaliteten af daginstitutionen. 

Vigtigheden af at det er faglært personale, der udfylder stillingerne i daginstitutionerne, understreger Johnny Gaardsdal fra BUPL.

“Hvis det er ufaglærte medarbejdere, der står med ansvaret, så bliver de mekanismer, der er på spil hos og omkring børnene, ikke opdaget på samme måde. Det gør det vanskeligt at arbejde på en udviklende og anerkendende måde – og det går ud over børnenes trivsel og kan føre til forråelse hos personalet. Især hvis ressourcerne er knappe samtidig,” siger han.

Heller ikke for pædagog Karin Hvid Nielsen er der nogen tvivl om, at pædagogerne har en faglig kompetence, der understøtter børns trivsel og udvikling på en måde, som ufaglærte ansatte ikke kan på samme vis. 

Video: Imke Oosterhof og Sofie Milde

Hvilke løsninger findes der? 

Selvom pædagogmanglen i danske daginstitutioner er et stadigt stigende omstridt problem, peger både eksperter og BUPL på mulige løsninger for branchen. Og børnene. 

I en ny trepartsaftale fra december 2023 sikres pædagoger en lønstigning på 1800 kr. om måneden. Det er et skridt i den rigtige retning, mener Johnny Gaardsdal fra BUPL. Dog mener han, at pædagoger stadig halter efter sammenlignet med andre professionsbacheloruddannelser. 

Ifølge ham er der også andre faktorer, som skal sikre pædagogfagets fremtid: 

“Lad os få tid til faglighed og bedre normeringer, så vi simpelthen får gjort arbejdsvilkårene bedre. Men det handler også om anerkendelse, og der er lønnen en vigtig del af det.”

Arbejdsvilkår er en gennemgående faktor. Ekspert Jan Frederiksen peger ligeledes på, at især  arbejdsvilkår skal styrkes.

“Især arbejdsvilkår skal man kigge på, for man ved, at dem der vælger at være pædagoger ikke gør det på grund af lønnen. Men har de de rette arbejdsvilkår, så de kan få lov til at gøre det, de selv synes er meningsfuldt og få lov til at bruge deres faglighed og deres kompetencer ordentligt,” siger han.

Løn og arbejdsvilkår er ét sted, hvor løsningen kan findes. Charlotte Ringsmose ser også, at samfundet gør uddannelsen mere prestigefuld, således at pædagogerne får mere anerkendelse for deres arbejde. 

“Hele området skal løftes ud af det-kan-enhver-finde-ud-af-tankegang, til at det er en virkelig vigtig samfundsmæssig opgave at arbejde med små børn,” forklarer hun. 

Tilbage mellem de grønne træer sidder Karin stadig med en ærgrelse over, at hendes fag går i den forkerte retning.

“Det er forfærdeligt. Jeg er lidt trist over det. Det er skideærgerligt, at så fint et fag er så lavt prioriteret.”